Resultatet er blevet en skole, hvor eleverne har langt mere respekt og forståelse for hinanden.
Pernille Brandt er lærer på mellemtrinnet på Katrinedalskolen i Tuse, hvor hun i størstedelen af sin arbejdstid arbejder med PAF i både grupper, i klasserne og med enkelte elever.
Der er altid larm i en bestemt klasse. Hvordan griber man det an?
Spørger man Pernille Brandt, så kunne vejen frem være at bruge opstillingsmetoden, som er én af de metodikker, der ligger under PAF-paraplyen:
“Jeg vil tegne en kasse, hvor midten er ”Larm i klassen”, og så skal alle eleverne placere en sten, der viser, hvor de er ift. larmen. Nogle vil være helt tæt på den – andre vil søge væk fra den. Ud fra det kan man så begynde at tale om larmen på en anden måde. Hvis en elev placerer sig tæt på larmen, kan man spørge ind til det: ”Hvorfor bryder du dig ikke om, at der er stille i klassen?”. Så er svaret måske, at man synes, det er kedeligt, hvis der er helt stille. – Og så kan man tale videre om, hvad der er galt med at være kedelig. Hvad der ligger i det?
Hele idéen er, at man får tydeliggjort de ting, der sker i klassen – og hvorfor de sker. Hvad elevernes bevæggrunde er for at gøre dét, som de gør. Det giver en meget bedre forståelse af hinanden, men det giver også en respekt, som jeg synes, er meget vigtig. De ting opnår man ikke, hvis man bare står og skælder ud”, fortæller Pernille om den måde, PAF giver resultater på – både for eleverne, klassen, læreren og skolen som helhed.”
De vigtige samtaler, som vi mangler i hverdagen
Pernille bruger også PAF, når hun f.eks. placerer eleverne i en cirkel og tager fat på emner, som kan være svære.
“Vi bruger meget PAF-cirklen til at finde sammenhænge mellem os. Lidt ligesom den der TV2-reklame, hvor folk rykkede sammen i grupper, der havde fællestegn, som man ikke kunne se med det blotte øje. Så kan jeg måske spørge, hvor mange der hjælper til derhjemme, eller hvor mange der har et kæledyr, og det gør, at de får øjnene op for nogle ting, der binder dem sammen, men som de måske slet ikke var opmærksomme på.
Det kan også bære én videre til dybere snakke, f.eks. hvis én har haft et kæledyr, der nu er dødt. Så kan vi tale om, hvordan det er at miste noget, man holder af. Det er sådan nogle samtaler, man ellers ikke har i en skole, hvor fokus jo tit er på at svare rigtigt på de faglige spørgsmål, der kommer.”
Resultatet af at tale sammen og finde nye sammenhænge mellem eleverne udebliver da heller ikke. ”Vi bliver ligesom en familie”, fortalte en elev Pernille om sin oplevelse ved at være med i en PAF cirkel. En anden fortalte, at hun følte, at klassen lærte hinanden rigtig godt at kende.
Mere ro i klassen
Som lærer oplever Pernille også en anden effekt af PAF-øvelserne. Når eleverne lærer hinanden at kende på en anden måde, opstår der også mere respekt og mere ro. Det er simpelthen sværere at pege fingre ad hinanden, hvis man ved, at man har nogle ting til fælles. Hvis begges forældre er skilt, f.eks., så opstår der et bånd i den sammenhæng.
”Det er min klare oplevelse, at det giver mere tolerante børn at arbejde på denne måde. De får en forståelse for hinanden, de ser hinandens ”indersider”, som jeg kalder det – og de trives ganske enkelt bedre, fordi de bliver en del af en tættere knyttet sammenhæng. Det bliver en slags frirum i en ellers meget fagligt præget skoledag, og det gør eleverne til mennesker med forståelse, respekt og tillid til hinanden, hvilket er utroligt vigtigt, både for læring, trivsel og ens videre liv i det hele taget,” slutter Pernille af.
Vil du vide mere om PAF kulturen, så kommer vi gerne ud og fortæller mere.
Kontakt: Mette Nordahl på mail@paf-academy.com
