Kærlighedens skjulte symmetri

Alt det der binder os sammen – vores dybe loyalitet til vores forfædre udlever vi alle ubevidst.

Familiesystemet lever i vores geners hukommelse og heri hviler også vores ubevidste programmering, som udleves generation efter generation. 

Når vi via familieopstilling synliggør hvad der er på spil i vores familiesystem, så healer vi systemet og dermed kan vi slippe fastlåste følelser, der har levet i vores system

ange af os er mestre i at zappe noget fra andres energi, uanset om den er negativ eller positiv. Denne energi sætter sig i kroppen, ofte uden at vi når at opdage det. De færreste af os har lært, hvordan vi kan blive hos os selv. Det er en egenskab, vi først bliver bevidste om, når vi bliver ældre.

Vores evne til at “mærke andre” stammer egentlig fra, at vi som børn har brug for at høre til for at overleve. Vi har brug for at kunne mærke, hvordan vores forældre har det. Det betyder også, at vi indordner os efter omgivelserne og omstændighederne, så vi (forhåbentligt) kan opnå kærlighed fra vores forældre. Det er det, der danner os.

De ubevidste mønstre, som vi danner i denne tid (fra 0-7 år) – bliver udgangspunktet for vores mønstre og adfærd resten af livet.

For mange er en del af dette mønster bl.a. en indre stemme, som presser os til at gøre vores bedste hele tiden for at opnå anerkendelse og følelsen af at høre til.

Men hvad nu, hvis vi kunne føle, at vi hørte til og blive hjemme hos os selv i tillid til vores egen kerne?

Prøv at mærke, hvordan det ville det være for dig at kunne observere det, der sker omkring dig, og blive hos dig selv. F.eks. hvis nogle omkring dig brokker sig, er bekymrede, indignerede eller andet.

Hvordan ville det være, hvis det ikke krævede noget af dig “at blive hjemme”? Hvis du slet ikke skulle tænke over bare at være dig og kunne forblive i din egen energi, uanset hvad andre oplever, tænker, siger og føle?